Vi hækler - for øvede
Tilmeld
Vi hækler – for øvede
Dette hold er for dig, der gik til hækling hos Vivi Tovgaard i starten af dette år, og som nu gerne vil fortsætte med at mødes med lidt mere tid mellem mødegangene. Hvis du er øvet hækler og ikke var med sidste gang, kan du også sagtens deltage på holdet.
Du lærer nye teknikker, og får mere hjælp til at komme videre med dine små og store projekter. Og som sagt med lidt længere tid mellem mødegangene, så du kan fordybe dig i større håndarbejder.
Efter behov lærer du stadig mere om garntyper, tegn, forkortelser og symboler. Du lærer teknikkerne, mens du faktisk producerer et produkt, som du kan bruge bagefter. Det kunne være en taske, en projektpose, eller du kan vælge at starte på et større projekt, som du selv arbejder videre med hjemme, f.eks. et sjal eller et tæppe.
Som sagt - hvis du er øvet hækler, er du meget velkommen – Vivi kan sagtens også give dig gode råd til at forfine dine hæklerier 😊
Underviser er Vivi Tovgaard fra Nordby, som er uddannet håndarbejdslærer. Vivi medbringer også et lille udvalg af garn, som kan købes direkte hos hende.
Frem for alt, kan du lære en masse - samtidig med at det bliver hyggeligt og afslappende. Medbring gerne eget garn og hæklenåle.