Lav dine egne naturcremer - workshop
Tilmeld
Lav dine egne naturcremer
Har du lyst til at bruge en søndag formiddag på at lære, hvordan du med naturens egne virkemidler kan lave mygge/insekt-spray uden nogen form af kemi- vi bruger Røllike blomster og vodka :-) Røllike er også kendt som soldaterurt, fordi den er bakteriedræbende.
Og af Vejbred, som kaldes naturens plaster, laver vi en dejlig anti kløende creme. Den virker rigtig godt, hvis man brænder sig på en brændenælde - eller har fået et mygge-/insektstik. Cremen laves på olivenolie og bivoks, og er derfor også rigtig god til alle former for tør hud. Hvis vi får tid laver vi også en brændenældeshampo - og i hvert fald får du anvisninger til, hvordan man laver det.
Alle er velkomne - vi mødes hos Hanne Lise, og du skal selv medbring saks og 3 små syltetøjsglas. Pris for råvarer er 60 kr, som betales direkte til Hanne Lise på dagen.
Efter workshoppen med at lave cremer, tilbyder Hanne Lise at du kan lære nogle virksomme førstehjælps akupunktur punkter – dette er naturligvis ganske frivilligt.
Børn fra 10 år er velkomne gratis - dog højst 1 barn pr. voksen.