Vi hækler - for let og meget øvede
Tilmeld
Dette hold er for dig, der har gået til hækling hos Vivi Tovgaard før, og som nu gerne vil fortsætte med at mødes med lidt mere tid mellem mødegangene. Hvis du er øvet hækler og ikke har været med før, kan du dog også sagtens deltage på holdet.
Du lærer flere nye teknikker, og får mere hjælp til at komme videre med dine små og store projekter. Og som sagt med lidt længere tid mellem mødegangene, så du kan fordybe dig i større håndarbejder.
Som sagt - hvis du er øvet hækler, er du meget velkommen – Vivi vil gerne udfordre dig og dine hæklerier 😊
Frem for alt, er der stadig en masse at lære - samtidig med at det bliver hyggeligt og afslappende. Medbring gerne eget garn og hæklenåle.