Fødder - bevæg din krop fra dine fødder
Tilmeld
Fødder - bevæg din krop fra dine fødder
Vil du gerne have bedre balance, kunne gå længere ture eller vil du gerne have færre smerter, fx i dit bækken eller i ryggen? Så er dine fødder vigtige!
I to træningsgange sætter vi fokus på fødderne: “Endelig! Ville fødderne nok sige, hvis de kunne tale”.
Det er lidt utaknemmeligt at være fødder - vi bruger dem hele tiden, putter dem ned i stramme sko og de skal bære det hele, bogstaveligt talt!
Vi kombinerer blødgørende bindevævsmassage, bevægelighedsøvelser med aktiverende træning der kan hjælpe dig til at gå og stå bedre - så du bruger dine fødder på den måde du er skabt til.
Med mit udgangspunkt i den kropsterapeutiske træning er der ikke et fokus på at "gøre" meget med din krop. Det handler i højere grad om at lære din krop at kende - om at opdage hvordan din krop - som en naturlig del af hverdagen - kan blive en hjælp og en ressource til at få det bedre i dit liv.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 27002
- Første møde:
- 25.04.27 kl. 11:00
- Sidste møde:
- 2.05.27 kl. 11:00
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 5
Pris
- Almen
- DKK 300,00
Katrine Nørgaard
Jeg er kropsterapeut og har siden 2014 undervist i kropsterapeutisk bevægelse, især på hensynstagende hold. Jeg bor i Besser, hvor min mand og jeg bruger tiden på at renovere huset og arbejde i haven. Jeg elsker at arbejde med mine hænder; hvad enten det er med planter der gror eller med kroppe som bevæger sig.